Der er mange virksomheder, hvor det hele egentlig kører.
SPG Sigtevæv har fået ro på usikkerheden med en kriseberedskabsplan, som de kan tage i brug, hvis det uventede sker
Det er ikke kun privat, vi bør være forberedte på kriser. For virksomheder kan det være afgørende at kunne reagere hurtigt, hvis forsyningskæden bryder sammen, strømmen går, eller et cyberangreb rammer.
Det er let at tænke: “Det skal nok gå – vi finder ud af det.” Men sådan arbejder de ikke hos SPG Sigtevæv i Middelfart.
– I dag har vi en kriseberedskabsplan. Ikke bare et dokument i en skuffe, men en plan, vi har arbejdet grundigt igennem, og hvor vi præcis ved, hvordan vi skal agere – uanset om det er strømnedbrud, forsyningsproblemer eller en medarbejder, der falder om i produktionen, siger Lars Birk Svane, økonomichef hos SPG Sigtevæv.
Et overraskende puf
Behovet opstod ikke af sig selv.
– Det var faktisk vores forsikringsselskab, der opfordrede os til at få lavet en beredskabsplan, blandt andet fordi det kunne give os bedre forsikringsvilkår, fortæller han.
Virksomheden kunne i princippet selv have lavet en plan – for eksempel ved hjælp af AI.
– Men så var det nok endt som et dokument i skuffen. Jeg er modstander af papirarbejde for papirarbejdets skyld, siger han.
Nødvendig hjælp udefra
I stedet valgte SPG Sigtevæv at hente ekstern hjælp – med støtte fra en tilskudsmulighed til rådgivning gennem Erhvervshus Sydjylland.
Den tilgang ser Carsten Mølby, projektleder i Erhvervshus Sydjylland, ofte give bedre resultater.
– Mange virksomheder tror, de har styr på det, men opdager først hullerne, når krisen rammer. Når man arbejder struktureret med det sammen med en rådgiver, får man afdækket de blinde vinkler, siger han og fortsætter:
– SPG Sigtevæv er et mønstereksempel på god forberedelse. De har arbejdet det hele igennem på forhånd og står langt stærkere, hvis strømmen går, eller en nøglemedarbejder pludselig er væk.
5 dage giver plan
Tilbage hos SPG Sigtevæv har forløbet gjort en mærkbar forskel.
– Det har været afgørende for os. Vi fik en rådgiver ind, som har styret processen og sikret, at vi kom hele vejen rundt om vores sårbarheder.
Virksomheden, der har 26 ansatte, har brugt fem dage på workshops og øvelser. Her har de blandt andet arbejdet med scenarier som leverandørsvigt og hvordan de skal agere, hvis der sker noget med en af de ansatte, fx et dødsfald.
Og nogle af erkendelserne kom bag på ledelsen.
– Vi troede, at direktøren var den mest uundværlige. Men det viste sig faktisk at være mig. Jeg har adgang til alle systemer – løn, fakturering osv. Nu har vi styr på, hvad vi gør, hvis jeg pludselig ikke er der.
Ro i maven
I Middelfart-virksomheden går de ikke konstant og tænker på, at krisen indtræffer, men de er klar, hvis det sker.
– Det er altid sundt at tænke worst case, og det fjerner noget af frygten, fordi vi har en plan for, hvad vi skal gøre, siger Lars Birk Svane.
Opfordring til andre
Han genkender sig selv i mange virksomheders tilgang: Man tror, man har styr på det.
– Men du opdager hurtigt, at der er huller. Og det behøver ikke være uoverskueligt – alle kan finde få dage til det her. For os har det været en game changer.
I dag har virksomheden bedre overblik over både nøglepersoner, leverandører og energisikkerhed.
– Vi er på forkant og undgår at skulle handle i panik.
Er din virksomhed klar til krisen?
Hvad gør I, hvis strømmen går, en nøglemedarbejder er væk, eller forsyningerne svigter? Tal med Carsten om, hvordan I kan forebygge usikkerhed og stå stærkere, når det uventede sker.
